loading

Hvad man kan lære af Dupond & Dupont...

 

og Hvad kan man så lære af Dupont?

Der er et par stykker, der har læst mit blogindlæg omkring min Wacom tablet. Dejligt, tak for det - både for at I læser det og for at I skriver til mig efterfølgende.

Men der har altså været et par stykker, der har spurgt, hvad det røde og hvide i baggrunden var. Det er ret simpelt; det er min Jedi. Min Sensei. Kort sagt; en daglig inspirationskilde.

I mange henseender er det godt at være tilnærmelsesvis perfektionist. Det hjælper til med at sikre, at opgaven bliver udført bedst muligt og altid til kundens tilfredshed. Men der er også en bagside. Indimellem (ret ofte, faktisk) er jeg min egen værste kritiker og fjende. Jeg kan fra tid til anden tvivle på, om det jeg laver er godt nok (for kun absolut perfekt er godt nok). Men det er det. Kunderne siger det gang på gang og jeg ved det også godt selv. Når jeg tænker mig om. Og det har trods alt den positive effekt, at det altid får mig på tæerne og sikrer et godt resultat.

Og det er her Dupont kommer ind i billedet (Ja, det er Dupont og ikke Dupond. Det skulle kunne ses på den lille forskel i den måde overskægget er trimmet på) Han sidder på kanten af min arbejdsdisk (i øvrigt en G-Raid FireWire) og minder mig om, at jeg bare skal kaste mig ud i det. Jeg har ikke samme flotte badedragt som Dupont, men det gør jeg så. Kaster mig dagligt ud i opgaverne. For det er jo også der, hvor opgaven måske rummer en ubekendt del, at jeg udvikler mig og bliver endnu bedre.

Så tak til Dupont. Og til Hergé, som skabte ham.