loading

Professional sports shooter in Denmark

 

Én ud af fem...

Til de fleste Superliga kampe placerer jeg et kamera bag det ene mål, et såkaldt remote-cam.

Meningen med dette er at (forsøge at) fange spændende situationer, som sker lige foran målet. Men det er sjældent, der kommer noget ud af anstrengelserne. Som overskiften antyder, så passer det meget godt med, at for hver femte Superliga kamp jeg sætter et remote-cam op ved, ja så giver det ét billede, som jeg synes er værd at sende ind.

Det kan der være mange grunde til; den helt simple kan være, at der slet intet sker foran lige netop det mål, jeg har valgt at sætte remoten bag (i fremtiden vil jeg i flere kampe sætte remote op bag begge mål - eller alternativt sætte to op bag det ene, for at fange flere vinkler). Men selv når der så sker noget, er det ikke sikkert der bliver et billede ud af det. Hvis eksemplevis holdet som angriber ned på mod "mit" mål får en friløber og målmanden løber ud for at udfordre ham, så er de begge så langt væk fra målet, at det ikke giver noget brugbart billede. Det skal simpelthen ske på eller lige foran stregen for at give et seværdigt billede.

Det skete heldigvis torsdag aften, hvor polske Zaglebie Lubin var på besøg i Haderslev for at møde SønderjyskE i kvalifikationen til Europe League. Her fangede jeg med min remote en situation, hvor SønderjyskE keeper Marrin Skender kommer ud og (næsten) griber bolden, mens anfører Pierre Kanstrup er parat til at bakke sin målmand op. Dette billede sendte jeg ind og det blev også brugt flere steder.

Hvis du gerne vil se flere remote-cam billeder, så tag et kig på www.ronbog.com, www.clausfisker.dk og foto.dresling.com. Bloggene tilhører henholdsvis Lars Rønbøg, Claus Fisker og Jens Dresling, tre af landets så absolut bedste sportsfotografer og alle tre med gode og spændende blogs.

Du kan se det originale billede her